Alice.tech

Branding • Visuel identitet • Kampagneudvikling

Alice.tech er en dansk EdTech-startup, der har udviklet en AI-baseret studieplatform målrettet universitetsstuderende. Deres mission er at gøre det at studere mere simpelt og udfordre 1-size-fits-all læring. dermed øge læring generelt. Platformen hjælper studerende med at strukturere studiematerialer og studere mere effektivt igennem interaktive øvelser.

Da jeg startede min praktik stod Alice midt i et komplet redesign af platformen. Derfor kom jeg med ind i maskinrummet og var med til at udvikle det nye Alice og den dertilhørende brandidentitet. Derfor har jeg arbejdet med alt fra UX og digitalt design til brand- og konceptudvikling.

For at forstå målgruppen arbejdede jeg med en kombination af kvalitative interviews, survey, desk research, trendanalyse og konkurrentanalyse. På tværs af disse metoder tegnede der sig tre centrale indsigter:

  • Studielivet opleves som et præstationsræs
    Mange studerende føler sig pressede, usikre og alene i deres studiehverdag. Fokus flytter sig fra at lære til blot at overleve, hvilket øger behovet for støtte og struktur.

  • Studerende vil “study smarter - not harder”
    Målgruppen søger forståelse frem for udenadslære og ønsker værktøjer, der giver maksimalt læringsudbytte på kortere tid, så der også er plads til livet omkring studiet.

  • Autenticitet skaber tillid
    I en tid præget af poleret og AI-genereret indhold oplever mange “synthetic overload”. Studerende søger derfor ærlige, menneskelige og uperfekte brands, som de kan spejle sig i og have tillid til.

Indsigterne gjorde det tydeligt, at Alice ikke måtte fremstå som endnu en kold AI-platform, men skulle bygges op omkring empati, autenticitet og menneskelighed.

Indsigter

Løsning

På baggrund af disse indsigter udviklede jeg en brand-book med guidlines til alt fra tone of voice til visuel stil. Dette arbejde lagde grundlaget for Alices launchkampagner og fremtidige retning på sociale medier

Med udgangspunkt i den fastlagte brandidentitet udviklede jeg kampagnen “Study smarter og få tid til alt det du hellere vil”

Kampagnen vender den klassiske studiefortælling på hovedet. I stedet for at vise studerende, der sidder og læser, tager konceptet udgangspunkt i alt det, de egentlig gerne vil lave: feste, kysse, rejse, stå på ski, nyde solen og være sammen med andre.

Studiet bliver ikke iscenesat som et mål i sig selv, men som noget, der skal fylde mindre, så livet kan fylde mere.

Kampagneudvikling

Som en del af kampagnen udviklede jeg også koncept og idé til launchvideoen for det nye redesign. Denne video udfolder samme kernefortælling i et narrativt format. Videoen viser transformationen fra studiefrustration og tidspres til ro, overblik og frihed – og positionerer Alice som det studieværktøj, der gør det muligt.

Brandvideoen er bygget op omkring:

  • Genkendelige studiesituationer

  • Emotionelle overgange mellem stress og lettelse

  • En tydelig kobling mellem produktets funktion og den følelsesmæssige gevinst

Videoen fungerer både som kampagnemateriale og som en mere langsigtet brandfortælling.

Kampagnevideo

Udsnit fra kampagne

Launchvideo.

Udsnit af brandbook