Lindhardt & Ringhof
Videoproduktion • Branding • Design
Carlsens er Danmarks største børnebogsforlag, og hører under forlagshuset Lindhardt & Ringhof (L&R) som er eget af mediekoncernen Egmont. Forlaget Carlsen udgiver bøger til børn og unge fra 0-19 år og ejer eksklusivt de danske rettigheder til populære franchises såsom Disney, Mumitroldende og Rasmus Klump.
Under min praktik hos Lindhardt & Ringhof og Forlaget Carlsen arbejdede jeg primært med udvikling og produktion af kampagnemateriale til nye bogudgivelser. Mine opgaver omfattede videoproduktion, motion graphics, grafisk design og konceptudvikling til sociale medier, med fokus på at skabe engagerende og målgruppeorienteret indhold.
En vigtig del af arbejdet bestod i at forstå forlagenes forskellige målgrupper og brandidentiteter. Carlsens indhold er rettet mod børn og unge samt deres forældre, og forlaget prioriterer en autentisk, udadvendt og legende tone. Lindhardt & Ringhof har en mere seriøs og informativ profil, hvor troværdighed og relevans er i fokus. I mit arbejde har jeg derfor lært at tilpasse visuelle og tekstuelle virkemidler til forskellige tone of voices, så indholdet fremstår konsistent og målrettet..
I mit arbejde med markedsføring af udgivelser for begge forlag, stod jeg for videoproduktion, motion graphics og grafisk design, som man kan se eksempler på via dette link. Igennem dette arbejde har jeg fået betydelig erfaring med hele Adobe creative suite og andre kreative værktøjer.
Jeg har været involveret i hele processen fra idéudvikling til færdigt indhold. Dette inkluderede blandt andet:
Udarbejdelse af storyboards og manuskripter til bogtrailere og kampagnevideoer.
Animation af illustrationer og grafiske elementer for at fremhæve bogens univers på sociale medier.
Grafisk design af kampagnemateriale, som posters, opslag til SoMe og digitale banners.
Produktion af undertekster og tekstindhold til sociale medier, hvor jeg også fik mulighed for at skrive og planlægge opslag selvstændigt.
Arbejdsopgaver
Et centralt læringspunkt har været samarbejde og kommunikation i et tværfagligt team. Jeg arbejdede tæt sammen med Carlsens kampagnechef og L&R’s SoMe manager, og lærte at balancere kreativ frihed med feedback og strategiske mål. Derudover implementerede jeg Scrum-metoden i afdelingen, hvilket optimerede workflowet og reducerede misforståelser mellem teammedlemmer, og gav mig erfaring med projektstyring i praksis.
Min praktik har styrket mine kompetencer inden for visuel kommunikation, storytelling og contentproduktion, samtidig med at jeg har fået erfaring med strategisk markedsføring og tilpasning af indhold til forskellige målgrupper. Jeg har lært at arbejde selvstændigt, tage ansvar for hele produktionsprocesser og forstå, hvordan kreativt indhold kan understøtte forretningsmål.